Vordingborg Stadsarkivs opgaver

Vordingborg Stadsarkiv er kommunens myndighedsarkiv - også kaldet §7 arkiv eller Stadsarkiv. Vordingborg Stadsarkiv indsamler og bevarer arkivalier fra kommunens og dens forgængeres forvaltninger og institutioner, både i papirform og digitalt skabte data.  

Offentligt arkiv

Vordingborg Stadsarkiv er et offentligt arkiv oprettet d. 13. oktober 2021 i henhold til arkivlovens §7. Stadsarkivets arbejde defineres dermed ud fra arkivlovens bestemmelser samt arkivets vedtægter.

Indsamling og bevaring

Stadsarkivet har ansvaret for korrekt indsamling og bevaring / kassation af kommunens data. Det sker gennem konkrete vurderinger og rådgivning overfor administrationen. 

Analoge arkivalier, såsom papir, opbevares fysisk i stadsarkivets magasiner i Vordingborg. Digitalt skabte data opbevares eksternt hos NEA  - Netværk for Elektronisk Arkivering og kan tilgås lokalt.

Formidling

Stadsarkivet formidler kommunens historie gennem forskellige tiltag, for eksempel artikler her på hjemmesiden.  

Vi er også medlem af netværket Arkivsamvirke for Vordingborg Kommune, hvor kommunens syv lokalhistoriske arkiver mødes for at fremme lokalhistorien i vores kommune.  

Se vedtægten for Vordingborg Stadsarkiv