Krisestaben arbejder rollebaseret. Det betyder, at fem roller skal varetages af krisestaben uanset, hvor mange personer der er til rådighed og uagtet personernes kompetenceniveau.
Rollerne kan senere omfordeles og flere personer kan deles om én rolle, så længe de formår at koordinere opgaveløsningen internt.
Rollerne består af:
- Kriselederen
- Ansvarlig for situationsbillede, logføring og dokumentation
- Ansvarlig for involverede personer
- Ansvarlig for proces/teknik/bygning/system
- Ansvarlig for kommunikation
Umiddelbart efter krisestabens aktivering, fordeler den udpegede kriseleder de fire øvrige roller til de personer, der kan træffes enten fysisk eller telefonisk.
Til hver rolle findes et action card med de konkrete opgaver og skabeloner, som skal anvendes i opgaveløsningen. Herved sikres, at andre kan involveres i opgavens løsning indtil rette leder/specialist/ressourceperson kan møde frem.
Nedenfor gives et overblik over de primære opgaver, som den enkelte rolle varetager ved aktivering.
Detaljerede action cards findes i bilagene.
4.1.1 Opgaver for kriselederen
Kriselederen har det overordnede ansvar for at binde mandat, økonomi, ressourcepersoner og kommunikation sammen, så hændelsen håndteres hurtigt og effektivt.
Kriselederen modtager underretning om hændelsen eller udpeges som ansvarlig for krisestaben af eksempelvis kommunaldirektøren afhængigt af driftsniveau for håndtering af hændelsen.
Kriselederen har ansvaret for aktivering af den øvrige krisestab og har ansvar for den fysiske sikkerhed for den samlede krisestab.
Kriselederen delegerer roller, ansvar og opgaver til krisestaben og sikrer optimalt samarbejde på tværs af forvaltninger/stabe, afdelinger og funktioner.
Kriselederen har ansvar for, at det overordnede situationsbillede altid er opdateret, og at der arbejdes efter den strategiske retning, som er besluttet i krisestaben.
Kriselederen har ansvar for underretning af det politiske niveau i samråd med kommunaldirektøren. Kriselederen har også ansvar for at sikre fornødent mandat til krisestabens løsninger.
Kriselederen har ansvar for at sikre fornøden økonomi til opgaveløsningen.
Kriselederen har også ansvar for at de indsatte enheder har de fornødne ressourcer til rådighed for opgaveløsningen, og kriselederen er ansvarlig for, at de fornødne interne og eksterne specialister og ressourcepersoner er til rådighed.
Kriselederen har det overordnede ansvar for al kommunikation i relation til hændelsen.
4.1.2 Opgaver for situationsbillede, log og dokumentation
Den ansvarlige for situationsbillede, log og dokumentation (sekretær for krisestaben) har ansvar for at indsamle relevant information og tilvejebringe et opdateret situationsbillede.
Endvidere skal sekretæren sørge for, at al information til krisestaben bliver dokumenteret sammen med krisestabens beslutninger, handlinger og undladelser.
Dokumentationen foretages i en krisestyringslog (Word)
Sekretæren for krisestaben sikrer løbende journalisering af dokumenter i kommunens dokumenthåndteringssystem.
4.2.3 Opgaver for personansvarlig
Den ansvarlige for de involverede personer skal varetage alle opgaver i relation til de mennesker, der er direkte berørte af hændelsen. Det kan være borgere, medarbejdere, frivillige m.v.
Som personansvarlig sikrer man et højt informationsniveau til alle berørte persongrupper baseret på de pressemeddelelser eller interne orienteringer, som den kommunikationsansvarlige udarbejder.
Den personansvarlige sikrer kommunal tilstedeværelse i berørte områder. F.eks. i et lille lokalsamfund, på hospitalet, hvor eventuelle tilskadekomne indbringes, på arbejdspladsen som pludselig udsættes for en alvorlig hændelse.
Den personansvarlige sikrer opdateret kontaktinformation på alle involverede personer, så kommunikationen kan flyde let og ubesværet.
4.2.4 Opgaver for proces/teknik-ansvarlig
Som ansvarlig for proces, teknik, bygninger og systemer indgår man i krisestaben med ansvar for teknisk understøttelse og kendskab til de berørte processer og leverancer.
Den ansvarlige for proces/teknik har som den helt overordnede og første opgave at skaffe overblik over:
Hvor hårdt kommunen er ramt af hændelsen. Hvilke processer er nede?
Hvilke samfundskritiske og livsvigtige leverancer kan ikke længere tilvejebringes?
Hvor hurtigt kan kommunen være tilbage på sporet med en midlertidig løsning?
Og hvad koster det?
Alle disse elementer skal snarest muligt anvendes af krisestaben for at kunne tilrettelægge alle andres arbejde i bestræbelserne på at normalisere driften hurtigst muligt.
4.2.5 Opgaver for kommunikationsansvarlig
Den kommunikationsansvarlige har til formål at sikre hurtig, korrekt og afpasset information til de mange berørte målgrupper.
Den kommunikationsansvarlige aktiverer krisekommunikation.
Den kommunikationsansvarlige har som primær opgave at udarbejde en opdateret interessentanalyse, så kriseleden får overblik over, hvem der skal vide hvad og hvornår.
Interessentanalysen kan med fordel udarbejdes i en foreløbig version før en hændelse indtræffer, så den kun lige skal tilpasses den konkrete situation.
Den kommunikationsansvarlige udarbejder udkast til pressemeddelelser, opdateringer på sociale medier, interne orienteringer, memoer m.v. som godkendes af kriselederen forud for distribution.
4.2.6 Særligt om dispositioner, der medfører ekstraordinære økonomiske konsekvenser eller påvirker serviceniveau
Aktivering af krisestaben - især på Kriseniveau 3 - kan nødvendiggøre dispositioner, som påfører kommunen økonomiske konsekvenser. Dispositioner af den karakter kan træffes af krisestaben uden forudgående accept af Kommunalbestyrelsen. Ved førstkommende lejlighed skal Kommunalbestyrelsen imidlertid orienteres herom og træffe beslutning om den bevillingsmæssige dækning heraf.
Krisestaben skal hurtigst muligt imødekomme relevante anmodninger om bistand fra egne kerneområder i kommunen eller fra eksterne aktører. Dette kan ske ved enten at omfordele kommunens ressourcer, eller videresende anmodningen til andre aktører.
Hvis en anmodning om støtte er særlig hastende karakter, og derfor ikke kan afvente, at krisestaben kan nå at træde sammen, kan kommunaldirektøren træffe beslutning om at iværksætte nødvendige handlinger. Denne handling kræver efterfølgende orientering af Kommunalbestyrelsen, såfremt disponeringen har konsekvenser for serviceniveauet, eller såfremt udgiften ikke kan afholdes inden for normaldriften. Ved førstkommende lejlighed skal kommunaldirektøren orientere Kommunalbestyrelsen om de foretagne dispositioner. Kommunalbestyrelsen skal derefter træffe beslutning om den bevillingsmæssige dækning heraf.